mEssY ChuRCH eR ...

...kirke for alle alderstrin
I Messy Church er der rum for at unge og ældre, voksne og børn kan udforske og opleve side om side.

...kirke, som præsenterer Jesus
Ja, formålet med Messy Church er at præsentere Jesus, så deltagerne kan vokse tættere på ham.

...kirke, hvor mange kan være med til at yde
Der er brug for mange hænder i en Messy Church-samling, og derfor kan mange være med til at give. Det kræver ikke altid de store forhåndskundskaber, og der er mange forskellige funktioner, som skal dækkes.

...sjov, udfordrende og samlende
Med de mange forskellige elementer i en Messy Church-samling, er der ofte også noget for enhver. Alle elementer har på hver deres måde til formål at gøre os nysgerrige på Bibelen, og hvad den har at sige ind i den enkeltes liv i dag.

...kirke, som også når mennesker, der ikke har taget stilling til det med Jesus

...kirke, der bygger på værdier som gæstfrihed, kreativitet og fest
Allerede fra man kommer ind af døren bygger Messy Church på velkomst og hjemlig hygge.

...rummende for forskellighed
Når mange mennesker er sammen, er der mange forskellige behov, der skal tages hensyn til. Johan på 2 der konstant er overalt, Lise på 12 som mest har lyst til at sende sms, Matthias på 10 der kun vil spille fodbold, mor eller far som har haft en hård dag på arbejdet, hr. Svendsen på 50 som gerne vil skille en vaskemaskine ad og frk. Olsen som strikker kludetæpper til Moder Teresa. Formen i Messy Church er på en sådan måde, at den enkelte Messy Church kan forme sig efter dem, som er tilstede.

 

mesSY ChuRcH Er mERe EnD ...

... kun for børn
Det er meget nemmere at målrette en Messy Church til en bestemt aldersgruppe, og så ikke stoppe op og reflektere over om de ikke-verbale signaler, som den sender, er, hvad du ønsker at sige om Gud.
Hvis undervisningen, aktivteterne og maden i din Messy Church alt sammen er målrettet børn op til 11 år, hvad er det så, at I sender af signaler til børn og voksne: "Kirken er kun relevant/ sjov/ meningsfuld/ interesseret i dig indtil du bliver 12 år"? I Messy Church tænker vi løbende over, hvordan vi kan involvere meget forskellige mennesker og aldersgrupper: unge og gamle, familier og enlige, kvinder og mænd, akademikere og praktikere, fattige og rige.

... en klub
Messy Church handler om at tilbede Gud, have fællesskab og sammen udforske trosspørgsmål. Alle er velkomne, alle bliver involveret, alle bliver værdsat. Det er kirke.

... bare en anden måde at få folk til at komme i kirken om søndagen
Det er ikke derfor, vi holder Messy Church. Hvis folk virkelig ønsker at komme til Gudstjeneste søndag formiddag, så ville de nok allerede gøre det før, de kom til Messy Church. Messy Church ønsker at udfordre vores tanke om det at være kirke og afholde gudstjeneste.

... bare for kirkens familier
Enhver, som allerede kommer i kirke, skal nærmere overveje at være med i ledelsen af Messy Church, uanset hvor gamle eller unge de nu er. Være med til at hjælpe andre at lære Jesus at kende og lad dig selv udfordre til at vokse i troen på Jesus gennem Messy Church.

... bare for familier
Alle er velkomne: singler, enker, barnløse, skilte, børn, unge, voksne og det grå guld og alle andre uperfekte mennesker. Hele den store familie.

... et hurtigt fix
At vokse i troen på Gud tager tid. Væksten vil sandsynligvis være langsom.

... en nem løsning
Messy Church koster penge, tid, bøn, engagement og energi fra teamet bag, men der er støtte og hjælp at hente fra erfarne folk

... et træk på kirkens ressourcer
Ja, det vil koste penge og tid, indsats og engagerede mennesker til at køre det, men det vil give noget tilbage til gengæld.
En gruppe af mennekser, der brænder for mission, bemyndiget ved at bruge deres Gud-givne gaver. Det vil udløse ideer og inspiration om, hvad kirken handler om, og vil forny vision. Det vil give mulighed for, at I kan drive mission i jeres lokale samfund.

... set i sten
Vi lærer hele tiden. Messy Church vokser og udvikler sig. Messy Church er ikke en færdig løsning, men en model, som I kan bygge videre på i jeres område/by. Og når I drager erfaringer, så vær frimodige til at dele det her på siden med andre MC'ere i Danmark via kontakt.

Vi håber, at Guds plads må vokse i jeres kirke.